2. En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: “Læg din hånd under min lænd,” sagde han,
3. “og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kanaʼanæiske piger, som vi bor iblandt.
4. Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”
5. “Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. “Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”
6. “Nej,” sagde Abraham. “Det må du under ingen omstændigheder gøre!
7. For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud.
8. Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!”
9. Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.
15-16. Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen,
17. skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: “Giv mig lidt vand fra din krukke!”
18. “Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke.
19. Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: “Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!”
20. Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke.
21. Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.
22. Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.
23. “Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, “og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”
24. Hun svarede: “Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn.