2. Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande.
3. Så sagde Gud: “Der skal blive lys!” og lyset blev til.
4. Gud glædede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og mørket.
5. Lyset kaldte han dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den første dag.
6. Så sagde Gud: “Der skal være en hvælving midt i alt vandet til at dele det.”
7. Og Gud dannede en hvælving, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den.
8. Hvælvingen kaldte han himmel. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den anden dag.
9. Dernæst sagde Gud: “Vandet under himmelhvælvingen skal samle sig, så det tørre land kommer til syne.” Og sådan skete det.
14-15. Så sagde Gud: “Der skal være lys på himmelhvælvingen, som sætter skel mellem dag og nat, og som markerer årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det.
16. Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne.
17. Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden,
18. til at sætte skel mellem dagen og natten. Og han glædede sig over sit værk.
19. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den fjerde dag.
20. Dernæst sagde Gud: “Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal være et mylder af fugle i luften.” Og sådan blev det.
21. Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk.