1. Juda fik følgende berømte efterkommere: Peretz, Hetzron, Karmi, Hur og Shobal.
2. Shobals søn Reaja blev far til Jahat, der blev far til Ahumaj og Lahad. Denne gren af slægten blev til zoratitterne.
3-4. Hur var ældste søn af Kaleb og Efrat. Det var hans slægt, der grundlagde Betlehem. Blandt Hurs sønner var Etam, Penuel og Ezer. Etam fik tre sønner: Jizreʼel, Jishma og Jidbash—samt en datter ved navn Hatzlelponi. Penuel grundlagde byen Gedor, og Ezer grundlagde Husha.
5. Ashur, der grundlagde Tekoa, havde to koner: Hela og Naʼara.
6. Naʼara fødte Ahuzzam, Hefer, Temeni og Ahashtari.
7. Hela fødte Zeret, Jitzhar, Etnan og Kotz.
17-18. Ezra fik følgende sønner: Jeter, Mered, Efer og Jalon. Mered blev gift med Bitja, en egyptisk prinsesse, som fødte Mirjam, Shammaj og Jishba, som grundlagde byen Eshtemoa. Mered havde endnu en kone, en kvinde af Juda stamme, og hun fødte ham tre sønner: Jered, der grundlagde byen Gedor; Heber, der grundlagde byen Soko, og Jekutiel, der grundlagde byen Zanoa.
28-33. Indtil kong Davids tid boede Simeons stamme i følgende byer med tilhørende landsbyer helt op til Baʼal: Beʼersheba, Molada, Hatzar-Shual, Bilha, Etzem, Tolad, Betuel, Horma, Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susim, Bet-Biri og Shaʼarajim. Desuden havde de landsbyerne Etam, Ajin, Rimmon, Token og Ashan. Alt dette er optegnet i stammens slægtsbøger.
34-39. Nogle slægter inden for stammen blev meget talrige og havde store flokke af får og geder. For at finde nye græsgange til deres får og geder flyttede følgende slægtsoverhoveder vestpå i retning af Gerar og slog sig ned i den østlige side af sletten: Meshobab; Jamlek; Josha, søn af Amatzja; Joel; Jehu, der var søn af Joshibja, som var søn af Seraja, som var søn af Asiel; Eljoenaj; Jaʼakoba; Jeshohaja; Asaja; Adiel; Jesimiel; Benaja; og Ziza, der var søn af Shifi, som var søn af Allon, søn af Jedaja, søn af Shimri, søn af Shemaja.