2-3. Meshelemja havde syv sønner: Zekarja, Jediael, Zebadja, Jatniel, Elam, Johanan og Eljoenaj.
17. Hver dag var der seks vagter ved østporten, fire ved nordporten, fire ved sydporten og to ved forrådskamrene.
18. Desuden var der hver dag seks vagter ved portkomplekset mod vest, fire ved porten ud til vejen og to i portrummet.
19. Opgaven med at holde vagt ved templets porte tilfaldt altså medlemmer af Koras og Meraris slægter.
20. En anden gruppe levitter fik overdraget ansvaret for de skatte, der blev opbevaret i templet, både gaver, der blev bragt som ofre, og krigsbytte, som blev overdraget til templet.
21-22. Familieoverhovederne Zetam og Joel fik ansvaret for de gaver, der blev givet til templet. De var sønner af Jehieli, som gennem Ladan nedstammede fra Gershon.
23. Fra de fire slægter, der nedstammede fra Kehats sønner, Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel, blev der udtaget følgende ledere:
24. Først var der Shubael, som nedstammede fra Gershom, en søn af Moses fra Amrams slægt. Han fik det øverste ansvar for samtlige tempelskatte.
25-26. Dernæst Shelomot, som nedstammede fra Amram gennem Mosesʼ anden søn, Eliezer, og gennem dennes efterkommere Rehabja, Jeshaja, Joram og Zikri. Shelomot og hans familie fik ansvaret for alt det krigsbytte, som kong David og hærens officerer bragte til Herrens hus som gaver.
27. En del af krigsbyttet blev gemt til at reparere templet med.