3-4. I samråd med Zadok, der var overhoved for Eleazar-slægten, og Ahimelek, der var overhoved for Itamar-slægten, inddelte David nu Arons efterkommere i 24 skiftehold. Eleazars slægt blev inddelt i 16 hold og Itamars i 8, for Eleazars slægt var den største.
5. I hvilken rækkefølge holdene skulle gøre tjeneste blev afgjort ved lodtrækning, så den ene slægt ikke blev foretrukket frem for den anden. Der var nemlig kvalificerede ledere i begge slægter.
6. Eleazars og Itamars efterkommere skiftedes til at trække lod, sådan at hver gang Itamar trak én gang, trak Eleazar to gange, mens Shemaja, der var søn af levitten Netanel, skrev holdledernes navne ned i overværelse af kongen og hans officerer, præsten Zadok, Ebjatars søn Ahimelek, og præsternes og levitternes slægtsoverhoveder.
26-27. Beno, Shoham, Zakkur og Ibri var efterkommere af Jaʼazija, der nedstammede fra Mushi, en søn af Merari;
28-29. Jerahmeʼel var efterkommer af Kish, der var søn af Mahli, Meraris anden søn. (Eleazar, som var bror til Kish, havde ingen sønner).
30. Desuden var der slægtsoverhoveder, der nedstammede fra Mushis tre sønner: Mahli, Eder og Jerimot. Det var Levis slægt, optalt efter deres slægtsoverhoveder.
31. I lighed med præsterne blev det afgjort ved lodtrækning i hvilken rækkefølge de forskellige hold skulle udføre deres arbejde i templet uden hensyntagen til, hvilke overhoveder der blev anset for de fornemste. Kong David, Zadok, Ahimelek og slægtsoverhovederne for både præsterne og levitterne var vidner til lodtrækningen.