2. Derefter indkaldte han alle landets stammeledere, præster og levitter til et stort møde.
3. Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000.
4. “24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. “6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere,
5. 4000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.”
6. David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari.
7. Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan og Shimi.
14-15. Mosesʼ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter.
16. Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner.
17. Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner.
18. Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt.
19. Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam.
20. Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija.
21. Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish.
22. Elazar havde ingen sønner, og hans døtre blev gift med Kishʼ sønner.