1. Efter at David var flyttet ind i sit kongelige palads, sagde han en dag til profeten Natan: “Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Herrens Pagts Ark står stadig i et telt!”
2. “Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, “for Gud er med dig.”
3. Men samme nat sagde Gud til Natan:
4. “Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig!
5. Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte Israels folk ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra den ene lejrplads til den anden.
6. Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertræ?
7. Derfor skal du give David følgende besked fra den almægtige Herre: ‘Jeg hentede dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, og satte dig til at være leder for mit folk.
23-24. Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig.