1. Kongebog 8:56-60 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

56. “Lovet være Herren, som har indfriet sit løfte og givet Israel fred! Han har opfyldt alle de løfter, han gav til sin tjener Moses.

57. Gid Herren, vores Gud, må være med os, som han var med vores forfædre. Måtte han aldrig forlade os eller forkaste os,

58. og måtte han hjælpe os til at gøre hans vilje i alle ting, til at adlyde de befalinger og følge de forskrifter, han gav vores forfædre.

59. Og måtte han altid huske min bøn, så han giver mig og hele Israel den hjælp, vi har brug for dag for dag.

60. Gid alle verdens folkeslag må komme til erkendelse af, at Herren er den eneste sande Gud i hele verden.

1. Kongebog 8