1. Kongebog 21:15-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Så snart Jezabel hørte, at Nabot var død, gik hun til kong Ahab og sagde: “Nu kan du godt stå op. Nabot er nemlig død, så du kan roligt gå ned og overtage den vingård, han ikke ville sælge til dig!”

16. Så gik Ahab ned til vingården for at overtage den.

17. Men Herren sagde til Elias:

18. “Opsøg kong Ahab! Du vil finde ham i færd med at overtage Nabots vingård.

19. Giv ham så følgende budskab fra mig: Er det ikke nok, at du har myrdet Nabot? Vil du gøre ondt værre ved at stjæle hans ejendom? Som straf for din synd skal hundene slikke dit blod uden for byen, ligesom de slikkede Nabots!”

20. Elias gik derfor hen til kongen. “Nå, så min gamle fjende er ude efter mig!” sagde Ahab gnavent til Elias.“Ja,” svarede Elias, “jeg er ude efter dig, fordi du har solgt din sjæl til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne!

21. Herren vil ramme dig med ulykke og fjerne din slægt som affald. Han vil udrydde hver og en af dine mandlige slægtninge, uden undtagelse!

1. Kongebog 21