14. Jeg henvender mig til jer børn, fordi I har lært Faderen at kende.Jeg henvender mig til jer fædre, fordi I kender ham, der er forud for alt andet.Jeg henvender mig til jer unge, fordi I er stærke og holder fast ved Guds ord og derved sejrer over den Onde.
15. Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud.
16. Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden.
17. Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.
18. Mine kære børn! Vi lever i de sidste tider. I har hørt, at Antikrist engang vil fremstå som en fuldstændig modsætning til Kristus. Men allerede nu har Kristus mange modstandere, mange antikrister. Det viser blot, at vi lever i de sidste tider.